I 2003 begyndte jeg med at skrive for alvor. Jeg havde allerede gjort nogle af de sædvanlige forsøg, da jeg var 16-17 år, og fyldt med weltschmerz og hvad en efterskole ellers byder på. Men da jeg kom ud på den anden side, gik poesien i sig selv. Det var først omkring 10 år senere, at det der havde luret under overfladen, brød frem igen. Jeg kan ikke give nogen skelsættende begivenhed, der gjorde udslaget. Det skete bare.
Som mange andre fandt jeg sitet digte.dk , og i fem år skrev jeg udelukkende derinde. Set i bakspejlet gav stedet mig rigtig mange gode ting, som jeg kunne bruge i min skrivning. Ligeledes gav det mig til sidst et klart billede af, at jeg måtte videre. Ikke desto mindre var det på det site, at jeg fik mine første positive tilkendegivelser, der gav mig blod på tanden til at skrive mere og længere. Fra 2003 til 2008 ændrede jeg min skrivning fra ren poesi til prosa videre til noveller og sågar et par store romaner. Jeg forlod sitet første januar i år, og har ikke fortrudt det. Med mig tog jeg de mange anbefalinger, jeg havde fået af andre skribenter. Et udvalg følger her:
Steffen Weiss
Silvestri fortjener denne anbefaling, dels for de udfordrende tekster, dels at han pirrer og provokerer noget i mig, sidst men ikke mindst fordi han inspirerer og sprøjter ord på min mølle. Du fortjener at unde dig selv at kaste dig over Silvestri, gør du ikke det bør du gå rundt og føle dig lidt snydt, jeg har i hvert fald, over al den tid jeg bevidst undgik at læse hans digte.
Pia Valentin Lorentzen
Indlevelsesevne og intelligens er kodeordene, når Silvestri, skræmmende som ind i helvede og forførende som kun få, blænder op for sit lyriske univers. Læseren fastholdes, forfærdes og fortrylles af skrækscenarier, livsfilosofier, lidenskaber og elegant underspillet kærlighed. Man efterlades med en rislen ned ad rygraden – enten i rædsel eller fryd – hver gang.
Ofelia Andersen
Der er bare så meget godt at læse her!
Det er et privilegie at få lov til at kigge ind i en sjæl som den der ligger hos Silvestri, og det er en fornøjelse at skimte glimtet i øjet når man selv må trække på smilebåndet. Jeg kunne ikke lade det ligge, da jeg først var gået i gang med at læse!
Med ord som disse følte jeg, at der var en ægte mulighed for mig derude i bogverdenen. Jeg havde allerede prøvet, at sende til de store forlag, og kun fået standardsvar tilbage. Det gjorde, at jeg havde et par muligheder tilbage. Jeg kunne enten selv betale for en udgivelse eller også forsøge mig med de mange konkurrencer der var derude. Det blev det sidstnævnte, da jeg hverken havde økonomien eller lysten til førstnævnte.
Mit første lille gennembrud kom i 2008, da der endelig kom en positiv tilbagemelding fra folkene bag en antologi. Nemlig Science Fiction Cirklen.
Som mange andre fandt jeg sitet digte.dk , og i fem år skrev jeg udelukkende derinde. Set i bakspejlet gav stedet mig rigtig mange gode ting, som jeg kunne bruge i min skrivning. Ligeledes gav det mig til sidst et klart billede af, at jeg måtte videre. Ikke desto mindre var det på det site, at jeg fik mine første positive tilkendegivelser, der gav mig blod på tanden til at skrive mere og længere. Fra 2003 til 2008 ændrede jeg min skrivning fra ren poesi til prosa videre til noveller og sågar et par store romaner. Jeg forlod sitet første januar i år, og har ikke fortrudt det. Med mig tog jeg de mange anbefalinger, jeg havde fået af andre skribenter. Et udvalg følger her:
Steffen Weiss
Silvestri fortjener denne anbefaling, dels for de udfordrende tekster, dels at han pirrer og provokerer noget i mig, sidst men ikke mindst fordi han inspirerer og sprøjter ord på min mølle. Du fortjener at unde dig selv at kaste dig over Silvestri, gør du ikke det bør du gå rundt og føle dig lidt snydt, jeg har i hvert fald, over al den tid jeg bevidst undgik at læse hans digte.
Pia Valentin Lorentzen
Indlevelsesevne og intelligens er kodeordene, når Silvestri, skræmmende som ind i helvede og forførende som kun få, blænder op for sit lyriske univers. Læseren fastholdes, forfærdes og fortrylles af skrækscenarier, livsfilosofier, lidenskaber og elegant underspillet kærlighed. Man efterlades med en rislen ned ad rygraden – enten i rædsel eller fryd – hver gang.
Ofelia Andersen
Der er bare så meget godt at læse her!
Det er et privilegie at få lov til at kigge ind i en sjæl som den der ligger hos Silvestri, og det er en fornøjelse at skimte glimtet i øjet når man selv må trække på smilebåndet. Jeg kunne ikke lade det ligge, da jeg først var gået i gang med at læse!
Med ord som disse følte jeg, at der var en ægte mulighed for mig derude i bogverdenen. Jeg havde allerede prøvet, at sende til de store forlag, og kun fået standardsvar tilbage. Det gjorde, at jeg havde et par muligheder tilbage. Jeg kunne enten selv betale for en udgivelse eller også forsøge mig med de mange konkurrencer der var derude. Det blev det sidstnævnte, da jeg hverken havde økonomien eller lysten til førstnævnte.
Mit første lille gennembrud kom i 2008, da der endelig kom en positiv tilbagemelding fra folkene bag en antologi. Nemlig Science Fiction Cirklen.