En julebøn fra den ukendte forfatter

Det er den 1. december og der er 24 dage til juleaften. Fireogtyve decemberdage fyldt med julekalender, gløgg, skinnende børneøjne og gaveindkøb. Og en af de ting, der købes og gives mest af, også i december, er bøger. Boghandlerne bugner med bøger, de store forfattere står side om side i de store vinduer med godt placerede spotlights, designet til at lokke kunderne til. Bestsellere fra andre år og andre af dette års måneder står også fremme, for titler er noget, der bliver husket. Ikke mindst når man bliver mindet om dem. Men boghandlere er kun så store, som deres kvadratmetre tillader og supermarkederne skal tænke på profitmaksimering. Derfor står der kun de værker, de er fuldkommen sikre på, at de sælger. Dem, der allerede har solgt i tusindvis af eksemplarer. Dem, der er blevet anmeldt i alle de store dagblade. Dem, hvis forfatters navn vækker genkendelse. Men i december, som i alle andre måneder, er der nogen, der bliver glemt.

Mange danske forfattere står rundt omkring på landet biblioteker, men sjældent i forreste række. Oven i dem kommer alle de forfattere, der ikke har en bog stående på noget bibliotek, men ikke desto mindre har udgivelser bag sig. Nogle forfattere skriver meget og udkommer med mindst en bog om året. Andre ser det at skrive som en hobby, og er tilfredse med at have et digt med i en antologi. Nogle insisterer på at udkomme på papir, andre sværger til e-bøger. Hvad de har tilfælles er at de alle sammen ønsker at blive læst og det kun er de færreste af dem, der bliver det. Det er der mange grunde til.

Peter Ilsted: Læsende kvinde ved kertelys

Den største og mest afgørende faktor er synlighed. Hvis en forfatters bog står i boghandlerens vindue eller ligger fremme i supermarkedet, bliver der solgt flere eksemplarer. Det er simpelt, det er ligetil, men ikke mindre afgørende. For det betyder at kun de sikreste salg ender i spotlightets skær. Alt andet ville være dårlig forretningsførelse. Et andet væsentligt punkt er reklame og opmærksomhed. Hvis bogens forside vækker genkendelse, hvis der er blevet reklameret for den på togstationerne og i fjernsynet, hvis den er blevet anmeldt i respekterede medier, vil køberne spørge efter den. Det fungerer og det koster også mange penge. Stadig skal man ikke glemme jungletrommerne; at en læser har fået en god oplevelse, og anbefaler den læste bog videre, indtil der med lidt held skabes en frodig underskov af nye købere.

I Danmark findes der mange små forlag. Nogle af dem er enmands, andre har et mindre hold folk, der tilsammen udgør alt fra redaktion til PR-afdeling. Tilfælles for disse mindre forlag er at pengene ofte er små. Ikke fordi de er ødsle eller søsætter for store skibe, men fordi de ikke tjener nok på bogsalg. Derfor kan de også kun sjældent tilbyde deres forfattere reklame noget sted. I stedet for sender de anmeldereksemplarer ud til nær og fjern, i håb om at en af de store dagblade binder an med en anmeldelse, men størstedelen af tiden går de forgæves. For en avis er ligesom en boghandel eller et supermarked: Der er kun en begrænset plads, og den plads skal helst sælge maksimalt. Derfor går anmelderpladserne til allerede kendte forfattere og store forlag.

Den gennemsnitlige danske forfatter kan ikke regne med reklame eller at se sit navn bøjet i neon. Den gennemsnitlige, danske forfatter kan heller ikke regne med at få en anmeldelse i et anerkendt og landsdækkende medie. Derfor har den gennemsnitlige, danske forfatter kun den tredje mulighed til rådighed: jungletrommerne. Og det er her, jeg har en bøn til dig som læser, for uden dig er det fuldkommen umuligt.

 
Når du i år skal købe en bog som gave, så køb en bog af en ukendt eller mindre forfatter. Kan du ikke købe, så lån, anmeld eller anbefal.

Du vil kun sjældent finde ham eller hende på hylderne i de store boghandlerkæder, men i stedet for på nettet. Besøg sider som saxo.dk og arnoldbusck.dk, men husk at gå væk fra forsiderne. Taget kig på steder som anafor.dk, der samler små forlags bøger. Hold øje med din facebook-feed, spørg dine venner om forfattere, de synes er specielle eller gode. Se dig for: Der er hist og her små boghandlere, der tør tage en chance og som har et mere varieret sortiment. Overrask dine kære med noget helt andet end de havde forventet: En digtsamling, en novellekreds eller måske en fantasyroman af en forfatter, de ikke kender. Eller overrask dem med noget af den slags, de plejer at læse - men af en ny forfatter. Der er så mange fede oplevelser derude, så mange vidunderlige strofer og fremragende historier, der gemmer sig bag omslag og i downloads. Den danske forfatter er Klaus Rifbjerg og Josefine Ottesen. Men han er også mig - og hundrede andre som mig. 

Forfatterne: Ulla Taylor, Rune Stefansson, Marianne Jørgensen, Inger Gammelgaard Madsen , Per-Olof Johansson, Anita Lillevang, Mette Sø, Brian Ørnbøl.

Mine ord er blot et ekko af Jussi Adler-Olsens åbningstale på BogForum i år, hvor han kaldte en række mindre og/eller ukendte forfattere op på scenen og med følgende ord opfordrede alle til at læse noget, de ikke kendte: "Min tale her er en hyldest til dem og en bøn til alle jer om at kigge godt efter på hylderne imellem alle bestsellerforfatterne." Desværre tav de forsamlede medier Jussis tale ihjel. De hverken kommenterede eller problematiserede den. Heldigvis kontrollerer de endnu ikke jungletrommerne helt. Jeg har forsøgt at slå takten an med dette indlæg. Men jeg har brug for dig til at holde rytmen og jeg er sikker på at du kan. Og hvis du samtidig gad dele mit indlæg på facebook, på twitter, på instagram, på snapchat, på alle de ting du kan komme i nærheden af, så vil du gøre mig og en masse andre forfattere frygtelig glade. På forhånd tak. Og glædelig jul.