For omkring tre timer siden lagde jeg sidste hånd på redigeringen af mit manus. Undervejs opdagede jeg, at jeg bliver nødt til at skrive et ekstra kapitel, men det er vel kun godt. Mere Odd til alle ;) Manus kommer til at være på cirka 95.000 ord - hvilket er noget mindre end Pandaemonium. Men nu er det jo også kun første del. Samtidig er det lykkedes mig, efter omkring et års tanker, at finde på delenes undertitler. Det skal nok blive godt! Og med de ord - til obeliskerne.
-------------------------
I Odds verden findes der 12 obelisker. Ud af det blå, midt i det femtende århundrede, åbenbarede den første sig, nær Giza i Egypten. I kølvandet på den begyndte der at ske mærkelige ting med verden. Flere og flere påstod at have set væsner, der vitterligt hørte til overtroens verden, i sprællevende tilstand. Der gik historier om hele familier, der blev ædt af en sfinks. Store fugleskygger viste sig på himlen.
Men det blev ikke ved det. Ganske langsomt gik det op for folk, at når man døde var man ikke længere så død som man engang havde været. På en måde var det lykkedes obelisken at åbne for den næste verden. Formularer og ritualer, der ikke havde virket i årtusinder, begyndte pludselig at fungere igen, og snart var der mennesker, der kunne tale med de døde. Ikke alle der døde, blev hængende. Nogen var uden for rækkevidde. Andre ventede i Åndeverdenen.
Flere og flere obelisker blev fundet, og hver af dem stod for et begreb eller en færdighed. Giza-obelisken stod for liv - det liv, der engang havde tilhørte legenderne, men som nu var i verden.
Odd har kun set en af obeliskerne. Det er den der står i Nidaross, en af de store byer i det stordanske rige. Ved siden af Nidaross-obelisken ligger forskningscenteret Mimers Brønd, hvilket ikke er mærkeligt, da obelisken i det nordlige Danmark står for viden. Den påvirkning Nidaross-obelisken har udøvet på verden, og i særdeleshed Stordanmark, er grunden til at de største teknologiske landvindinger er på Stordanmarks hænder. Dette må også siges at være på tide, da verden i lang tid lå nedsænket i en mørk middelalder. Så stærk er Nidaross-obelisken, at det er lykkedes Stordanmark at gå fra hestevogne til raketter på mindre end 250 år.
De obelisker, der nævnes i første del, er som følger:
Giza-obelisken: Liv, står ved Pyramiderne
Chatai-obelisken: Mod, står på bunden af Den Gule Flod i Orienten
Aztlan-obelisken: Krig, står ved Tenochtitlan i Sydamerigo
Kilimanjaro-obelisken: Hemmeligheder, står tæt på Afrikas østkyst.
Nidaross-obelisken: Viden, står i den nordlige del af Stordanmark
Chomolungma-obelisken: Ånd, står på det højeste bjerg i Orienten
Næste gang vil jeg snakke om cigaretter, whisky og nøgne piger ... eller om genre.