15. august
Den 15. august 2008 var en fredag. Det ved jeg, fordi jeg lige har slået det op. Datoen står som en milepæl for mig, for det var der, jeg fik min første udgivelse. Novellen When the music's over i antologien Under overfladen fra SFC. Det betyder, at jeg i disse timer har 10-års jubilæum som forfatter.
2008
I 2008 er Sys Bjerres Malene en landeplage. den første iPhone har kun været på markedet et år, Fallout 3 udkommer, Slumdog Millionaire modtager et drive-by af Oscars, Obama udpeges som præsidentkandidat, Heath Ledger, Thomas Winding, Bodil Udsen og Bettie Page dør og 25-øren afskaffes. Facebook har kun et par år på bagen, Instagram eksisterer ikke, Twitter er endnu ikke gået mainstream og GPS er endnu ikke standardudstyr i mobiler. Jeg er 30 år, jeg ryger 20 smøger om dagen, har en sød kæreste og bor samme sted, som jeg gør nu. Mit hår når ned til lænden, mit fjernsyn har billedrør og jeg har en diffus idé om at jeg vil være forfatter. Jeg skriver dagligt og koncentreret, fortælllinger, der bliver længere og mere komplicerede, og jeg er lige begyndt på det, der skal ende med at blive min roman Pandaemonium. Det er en lykkelig periode af mit liv, og det er ti år siden. Det føles både mærkeligt og helt normalt. For jeg blev jo forfatter, i hvert fald af en art. Og i dag vil jeg virkelig tale om mig selv!
3652 Dage
3652 dage er det siden, at jeg stod med min første udgivelse i hånden, og sitrede af begejstring. Endelig kom mine ord ud til et publikum. Nu kunne de læse min sjove historie om rumvæsner, der first contacter ved at smadre Central Park. Og læst, det blev den. Den blev også rost. Og den vandt også en pris. Det var en vild tid, og den var med til at drive mig frem. Det der forfatter, var det jeg ville. Og siden da er det også det jeg har gjort.
Siden den første novelle har jeg medvirket i 61 antologier, med digte, kortprosa og noveller i alle tænkelige genrer. Jeg har bidraget til en palet af blade og magasiner, jeg har prøvet kræfter med essays, anmeldelser, nekrologer, billeddigte og en eksplosion af andre former. Jeg har modtaget litteraturpriser, jeg har modtaget arbejdslegater, jeg har involveret mig politisk i hele forfattergerningen og raset mod holdningen om, at den fantastiske litteratur er noget for børn. Jeg har taget formandsposter, jeg har holdt foredrag, jeg er blevet udgivet på engelsk, jeg har skrevet sms-noveller, jeg har fået indtalt korte fortællinger, jeg har været redaktør, oversætter, interviewer, afholdt workshops og præsenteret en syndflod af andre forfattere til oplæsning og arrangementer. Jeg har drevet blog, været på messer, udarbejdet undervisningsmaterialer, spist grill-pølser og drukket fadøl i gårdhaver, applauderet prismodtagere i Diamanten, vundet skrivekonkurrencer, bedømt i skrivekonkurrencer, foranlediget skrivekonkurrencer, brokket mig over kontrakter, skrevet mikro-fiktioner, holdt en gogol møder, været på skriveophold, fået udgivet 12 selvstændige værker med yderligere tre på vej og endelig holdt fast i mit forsæt om at skrive 500 ord om dagen. Hver dag. På den måde går der hurtigt et årti.
Fantastik-prisen er lavet af H.H.Løyche, og rammen er lige dele chips og stålorme (2009)
Dennis Jürgensen modtager sit eksemplar af Pandaemonium (2011)
Delt vinder af Furesø Kommunes skrivekonkurrence (2014)
Dansk Horror Selskabs event Blod og blæk under KBH Læser (2016)
Som vikar for Den Lille Havfrue, da statuen var udlånt til Kina (2010)
Signering af Scener fra et parforhold i Arnold Busck, Nykøbing Falster (2018)
10 år
Har det været det værd? Gennem forfatterlivet har jeg mødt en masse mennesker, jeg ellers ikke ville have mødt, og fået venskaber jeg sætter stor pris på. Jeg har drukket mange øl, og elsket meget på grund af min skrivning. Jeg har klukket, når nye fortællinger vældede frem fra den åbenbart uudtømmelige kilde i mit indre, og opdaget den rå glæde ved at redigere et manus stærkt. Jeg har oplevet branchens ildsjæle, der vil kæmpe i dagevis for andres bøger. Jeg har prøvet ting, der kun er få forundt, som at kalde en hel lejrskole fuld af bagstive og nystartede danskstuderende for nogle hængerøve, give dronningen hånd til den årlige nytårskur, se den tindrende begejstring i en fans øjne og underholde i et nedlagt vandtårn.
Men min skrivning har også kostet mig et par forhold. Jeg har haft lange perioder fuld af tvivl, for hvor var mine læsere egentlig henne? Jeg har været fyldt med frustration, for hvordan kan jeg have opnået så meget, og stadig være så ukendt? Jeg har været mættet med en følelse af isolation, som at skrige i det lufttomme rum. Jeg har været forvivlet over forlagsbranchens livrem og seler-tilgang og læsernes tendens til at holde sig til få genrer. Min idealisme har fået sig nogle gevaldige knubs på vejen, og selv om den ikke er forsvundet helt, har årene gjort mig mere stille. For hvordan råber man op om disse ting, uden at komme til at lyde skinger? Er der overhovedet nogen, der lytter? Og burde de?
2028
Hvad vil fremtiden bringe? Bogbranchen forandrer sig, og det kan man sige meget om. Hvad der måske er vigtigere, er at bøgerne forandrer sig. Den fysiske bog kommer aldrig til at dø, men lydbogen er massiv og den multimodale bog er allerede på vej, så derfor kommer der konkurrence. Når jeg om endnu et årti ser tilbage, ved jeg ikke hvad jeg opdager, men jeg tror, at jeg vil have eksperimenteret med nye former og udtryk, præcis som jeg har gjort i det forgangne årti, nok i endnu højere grad. Om det i sidste ende vil være godt eller dårligt, aner jeg ikke, og det har jeg det helt vidunderligt med. For i min udgave af Helvede, ved jeg præcis hvordan min næste, min næste og min næste bog kommer til at se ud.
