Jeg har fået udgivet næsten 200 noveller, og nogle af dem har stukket hovedet længere frem end andre. Sådan en er Den allersidste dans, der oprindeligt var en del af antologien Undergang.
For elleve år siden blev antologien anmeldt i Politiken, og min novelle fik følgende ord med på vejen:
"I Amdi Silvestris Den allersidste dans, danser syv par i hver sin beskyttende boble, mens jordkloden går under af solstorme. Men boble efter boble brister, Silvestri skriver særegent poetisk og uden slinger i valsen, om man så må sige, og får midt i al gruen skabt en smuk hyldest til menneskeheden og mangfoldigheden."
Det skudsmål varmer stadig, og Den allersidste dans er blevet genoptrykt i min opsamling fra 2016, Sand og sten, stål og glas. Senere blev den også oplæst (af andre end mig), ramme om et mindre skænderi og jeg har ofte tænkt, at den kunne gøre sig godt som graphic novel. Undervejs i min nu afdøde podcast Silvestriland trak jeg (heldigvis) netop Den allersidste dans og hvis du har lyst, kan du høre det afsnit nu.
Et kort besøg i Silvestriland - Den allersidste dans