Kurset løber over to fredage. Første fredag indeholder et oplæg om novellen som genre, der fungerer som startskud for en række skriveøvelser. Mellem første og anden kursusgang skal hver deltager skrive et anslag til en novelle, som i anden kursusgang bliver genstand for feedback. Kurset afrundes med tanker og forslag til, hvordan man kan arbejde videre med sit anslag efter kurset.
A.Silvestri (f. 1977) er forfatter, underviser, redaktør og lydbogsindlæser. Han debuterede med novellesamlingen Køtere dør om vinteren (2010) og er aktuel med novellesamlingen Tanker om at flygte (2023), der er hans tyvende udgivelse. Han har medvirket i over 80 antologier, har tekster ude på russisk, kinesisk og engelsk og vandt i 2021 prisen for Årets Danske Horrorudgivelse. Hans tekster tackler ofte genrer og systemer på usædvanlige måder.