Back to All Events

Science fiction-aften i Vangsgaards Antikvariat

  • Vangsgaards Antikvariat (map)

Amdi Silvestri fortæller om science fiction

Vi har længe oplevet en stigende interesse for forskellige genrer af litteratur, der tidligere har været lidt uglesete, men som får mere og mere fat i det brede publikum.
Det drejer sig bla. om science fiction, fantasy, horror og Marvel-tegneserier. Men for nye læsere kan disse nye genrer og universer fremstå noget uoverskuelige, og det kan være svært at vide, hvor man skal starte, og hvad man bare SKAL læse i genren.
Derfor vil Vangsgaards Antikvariat starte en række af introduktionsaftener til disse genrer: Man skal blot troppe op, sætte sig ned, få et glas vin – og så vil man blive guidet rundt i disse fantastiske verdener med udvalgte eksperter på hver deres område.
Første foredrag finder sted TORSDAG DEN 31. JANUAR KL. 18, hvor Amdi Silvestri fortæller om science fiction. Der bliver snakket om sci fi-undergenrer, hovedværker, personlige favoritter – og mulighed for at spørge om alt mellem himmel og ydre rum.
Så mød op og bliv klogere på torsdag – og tag et kig på vores helt usædvanligt store udvalg af science fiction-bøger. Vi har lige købt et par tusinde, som vi kaster over disken til 20 kroner stykket/ 6 for 100,-.