Kommende udgivelser

cruikshank-cask-pic.jpg

Humlen

antologien DEt nådesløse daggry

I den lille landsby Djeld, der ligger et par dagsrejser fra storbyen Salvesheim, bor bryggeren Sumner og hans lærling Khern. Sumners bryg er landskendt, og Djeld overlever nærmest på det årlige sommermarked, hvor selv spidser fra storbyen kommer på besøg. Dog er Sumner ikke vellidt blandt byens ældste, der helst så sig ham foruden, og da en ny brygger og dennes smukke datter flytter til Djeld, lurer forandring på horisonten.

Forlaget Enter Darkness

Forår 2019


In everything a sound

antologien The mountains of madness revealed

I denne novelle er The Mountains of Madness, som H.P.Lovecraft beskrev i novellen af samme navn, er en del af virkeligheden, og i min fortælling begynder en kvinde i ubalance ganske langsomt at forstå, hvad toner, musik og svingninger egentlig betyder. Det er en meget anderledes, meget subtil og er skrevet med hundrede låneord fra Lovecrafts oprindelige novelle. Og forresten er den på engelsk.

PS Publishing

Forår 2019

MV5BNzlhMTA5MzYtMzc5Zi00NTYzLTg1NDctYTgxMjQyNDhlYjAxXkEyXkFqcGdeQXVyMTM2MzAwOA@@._V1_.jpg

tinder.png

Tinderbitch

Antologien Fortællinger fra mørket 3

I Tinderbitch handler det alt sammen om Yvonne. Om Yvonne, der dyrker sex med mænd for at få følelsen af magt, om Yvonne, der ikke helt kan finde sin plads i verden og om Yvonne, der er fuldkommen vild med bandet Drengestreger. Hun drømmer om forsangeren Stefan, der er smuk og ægte, og en dag dukker han op på hendes Tinder. Og hvad skal en stakkels pige så gøre?

Forlaget Enter Darkness

Forår 2019


Hvem mon bli'r dit næste offer, mr. Sweetheart

antologien 1900

Året er 1963. Det er endnu ikke normalt for kvinder at tage lange uddannelser, og slet ikke inden for de naturvidenskabelige discipliner. Det er Anne ligeglad med, for hun ved, at hun vil være læge. Hun afviser alle drengenes tilnærmelser, hun er en ø i sig selv, men alligevel bliver hun lokket med til en forelæsningsrække på Psykologisk Klinik. Her får hun indsigt i den nyeste forskning fra Amerika, og den er noget ganske andet, end det hun er vant til i lille Danmark ...

Forlaget HHP, udkommer 2019

R-5779864-1402431185-3548.jpeg.jpg

48374587_284566582246170_7711290734002831360_n.jpg

Dust cover

Antologien Horror without Borders - Flashes of horror

Pas på, når du træder ind over dørtærsklen, der fører til biblioteket. Eller, bibliotek er måske ikke det rette at kalde det. Folk bruger ord som forbandelse om stedet, men når de gør det, er det ofte for sent. Der er kun én bog på hylderne. Til gengæld er den der tusind gange. Hvad tror du, der gemmer sig mellem de identiske linjer?

Forlaget ?, udkommer 2019


Arbejdstitel: 3

Novellesamling

3 kommer til at bestå af tre meget lange horror-noveller. Så lange, at de nærmer sig kortromaner (25.000 ord). To af fortællingerne ligger klar, den tredje skal stadig skrives. Første fortælling har arbejdstitlen Sømløs catwalk, og handler om Clement Buhr der er dansk modes store håb. Anden fortælling har arbejdstitlen Stegt flæsk.

Forlaget Kandor, udkommer 2019